6. JULI GARDEN, FREDERICIA

MARCH - MUSIK - TATTOO

FORSIDE | OM GARDEN | FOTOALBUM | BLIV GARDER | GARDENS VENNER | KONTAKT | EXTRANET
Bestyrelsen | De 2 orkestre | Dirigenter og instruktører | Tambourkorpset | Harmoniorkestret | Elever | Historie
Læs flere nyheder

Se hele kalenderen

Gardens historie

På initiativ af kriminalassistent Erik Frederiksen og i samarbejde med Fredericia Musikskole blev der i 1979 dannet en pige- og drengegarde i Fredericia. Byens borgere var med til at bestemme gardens navn, som blev 6. Juli Garden. Gardens første offentlige optræden fandt sted 5. juli 1979.
Garden består i dag af et Tambourkorps og et Harmoniorkester, ca. 60 piger og drenge i alderen 10-25 år, samt en elevgruppe på ca. 20 piger og drenge i alderen 8-12 år.

Gardens uniform er "Infanterimodel M-1842", og er en tro kopi af den uniform, som det danske forsvar bar under krigen ved det historiske slag med udfaldet fra Fredericia's volde 6. Juli 1849. Uniformen er lavet efter en model udlånt fra Tøjhusmuseet og består af rød jakke, blå benklæder, sorte sko og en høj sort chakot.

6. Juli Garden har en høj musikalsk standard, hvilket gennem årene har givet mange flotte placeringer ved konkurrencer i Danmark og i udlandet. Garden har også høstet stor anerkendelse på de mange udenlandsture til bl.a. USA, Spanien, England, Frankrig, Belgien, Tyskland, Tjekkiet, Finland, Sverige og Norge.

Garden har et meget vidtspændende repertoire, som henvender sig til et meget bredt publikum. Garden spiller bl.a. til byfester, indvielser, jubilæer, sportarrangementer og til andre festlige lejligheder.