6. JULI GARDEN, FREDERICIA

MARCH - MUSIK - TATTOO

FORSIDE | OM GARDEN | FOTOALBUM | BLIV GARDER | GARDENS VENNER | KONTAKT | EXTRANET
09-07-2017
6. Juli Garden modtager en stor check af Nordeafonden

02-07-2017
6. Juli Garden er igen iblandt Danmarks bedste ved DM for Bygarder

21-10-2016
Dagbog for 6. Juli Gardens tur til Prag - 21 oktober 2016

Læs flere nyheder

01-12-2017
Juletræstænding

Se hele kalenderen


09-07-2017

6. Juli Garden modtager en stor check af Nordeafonden

Kort efter ankomsten af krydstogtskibet Silver Cloud den 9 juli 2017, fik 6. Juli Garden overrakt en stor check af Filialdirektør i Nordea, Claus Nørgaard Nielsen på vegne af Nordeafonden.

Claus Nørgaard Nielsen havde rosende ord til de unge mennesker: ”I gør en forskel i Fredericia og det er herligt at møde jeres musik, noget som vi er glade for at støtte op om”. Claus Nørgaard Nielsen var meget glad for at kunne overrække checken.

Nordeafonden har i mange år støttet 6. Juli Garden’s afholdelse af Fredericia Garderfestival. Støtten fra Nordeafonden gør det muligt at afholde Fredericia Garderfestival som en tilbagevendende begivenhed, hvor Fredericia midtby fyldes med gardere en lørdag i maj.


På billedet ses Claus Nørgaard Nielsen overrække check en på 20.000 til 6. Juli Gardens Harmoniorkester og dens formand Sonja Christensen.


02-07-2017

6. Juli Garden er igen iblandt Danmarks bedste ved DM for Bygarder

Fra den 29 juni til den 2 juli har 6. Juli Garden været til DM for Bygarder, sammen med 27 andre Bygarder fra hele Danmark. Foruden Show Brass Band Heikendorf, der deltog uden for konkurrence.

DM for Bygarder 2017 blev afholdt i Vejen Idrætscenter, som byder på gode faciliteter til sådant et arrangement, men også i Vejen centrum, hvor der blev der afholdt stjernemarch før den officielle åbning torsdag aften, samt konkurrencen Bymarch fredag eftermiddag.

6. Juli Garden stillede op i Koncert for Tambourkorps, Koncert for Harmoniorkestre, Bymarch og Tattoo. Som altid er konkurrencen meget hård, alle bygarder møder velforberedte op og der er mange kvalificerede konkurrenter til toppladseringerne.
Igen ved dette DM for Bygarder, beviste 6. Juli Garden at den hører hjemme blandt de absolut bedste Bygarder i Danmark.

6. Juli Garden's Tambourkorps mødte op som forsvarende danmarksmestre og med et næsten nyt hold af gardere, som alle ydede deres bedste, kom pokalen til landets bedste tambourkorps igen til Fredericia.
Tambourkorpset fik en suveræn 1. plads med 93,87 point ud af 100 mulige, den højeste pointscore for samtlige konkurrencer ved DM. Lige efter fulgte Peder Most Garden og Odense Pigegarde. Tambourkorpsets dirigent Natasja Dini var meget stolt over præstationerne for både 6. Juli Garden og Odense Pigegarde, som hun også dirigerede. Natasja har selv som garder været med til at vinde DM for Tambourkorps til 6. Juli Garden.

Harmoniorkestret opnåede en flot 4. plads efter Slagelse Garden, Vejen Garden og Holbæk Garden. Harmoniorkestrets dirigent er Rolf Persson, som gennem mange år har formået at bringe det ypperste frem i de unge gardere.

Samlet vinder af DM for Bygarder var i år værterne fra Vejen Garden, med Holbæk Garden og Roskilde Garden på 2. og 3. pladserne.


Se alle billederne fra DM for Bygarder i vores fotoalbum på www.6juligarden.dk.


21-10-2016

Dagbog for 6. Juli Gardens tur til Prag - 21 oktober 2016

Den sidste dag i Prag. Den sidste dag til oplevelser, og den sidste koncert.

Dagen startede ud med morgenmad som sædvanlig, og derefter blev folk fordelt ud i grupper, så alle kunne komme de steder hen de ville. For de fleste foregik dagen inde på gågaden, så de kunne få købt de sidste gaver med hjem, og måske et par gaver til sig selv.

Kl. 13:45 stod alle klar i uniform, og var klar til den sidste tur. Vi kørte op til den samme plads, hvor vi var i mandags, ved præsidentens borg (Kongeslottet). Vi fik spillet koncert for en del tilskuere, som virkede ret begejstret for vores musik.

Efter koncerten, kom vi ud på en ret vild marchtur. Først marcherede vi ned ad nogle stejle gader. Så nærmede vi os Karlsbroen, og her var der rigtig mange mennesker. Der var mange menneske foran os, men mindst lige så mange som fulgte efter os. Lederne gjorde et stort arbejde med at få holdt alle de mange mennesker væk fra os, for hold op hvor var der mange. Folk klappede når vi gik forbi, og der var glæde overalt.

Efter marchturen var der aftensmad, og herefter skulle der pakkes kufferter. Efter kufferterne var pakket, var det ret forskelligt hvad folk så gjorde. Nogen holdte værelseshygge på deres værelse, nogle tog på tur, mens andre gik ud og fik nogle drinks. Så alt i alt en ret god afslutning på turen.

Så kære 6. Juli Garden, tusind tak for denne tur, det har været en kæmpe oplevelse.

Hilsen Emma Damsgaard, 515.


20-10-2016

Dagbog for 6. Juli Gardens tur til Prag - 20 oktober 2016

Dagen i dag er gået med at vi har været på det gule marked, som både var rigtig godt og hyggeligt. Efterfølgende fik vi frokost ved bussen, hvor turen efterfølgende gik tilbage til hotellet.

Her havde vi så nogle timer fri, som gik med at nogle tog i centret og andre på byens gågader. Her fik folk købt lidt gaver og nogle souvenir. (Så I kan godt glæde jer til gaver)

Her til aften fik vi tidligt aftensmad, nemlig allerede klokken 17.00, da vi skulle ind og se musik af Michael Jackson med ”Romance”, som var en kæmpemæssige Fontæne som spillede sammen med søjler af vand. Super flot!

Nu er vi tilbage på hotellet og resten af aftenen skal gå med hygge på værelserne.

Johan, Lasse, Mark, Nikolaj & Beate


19-10-2016

Dagbog for 6. Juli Gardens tur til Prag - 19 oktober 2016

Heej derhjemme

Dagen i dag, har igen stået i fødselsdagens tegn, Rolf har nemlig fødselsdag.
Vi har været ude og spille ved Karlstejn (en kæmpe stor borg), hvor man i gamle dage opbevarede kronjuveler og en splint fra Jesus’ kors – der er de ikke mere, nu er de et mere beskyttede sted nu.

Vi startede med at kører halvanden time, for at komme derhen – hvor vi havde vores guide ((Michaela) Som i øvrigt snakkede rigtig pænt Dansk) med som viste os rundt den anden dag – hun fortalte om en masse ting på vejen derhen, og spurgte ind til det vi hørte om den anden dag (for at hører om vi havde hørt efter) Så nu ved vi en masse om Karl den 4. Hehe – ham Karl, har delme opført en masse ting her i Prag. – Og blev sammenlignet lidt med Christian den 4. hjemme i Danmark. Så der er jo lidt sjovt, og det sætter tingene lidt i perspektiv med hvor ”stor” han egentlig er.

Da vi var færdige med at spille første gang, fik vi en times tid til at kigge på de forskellige butikker i Karlstejn. Derefter vi spillede en lille koncert igen, vi fik pakket bussen og kørte hjem mod hotellet – hvor vi så havde noget tid for os selv igen, til at hygge inden aftensmaden var klar omkring klokken 19.00 – Rolf gav en omgang til os alle ved aftensmaden.

Nu hygger vi på vores værelse, og overvejer hvad aftenen skal bringe af oplevelser.

Kærligst Anne /358

Ps. Ungerne har det godt – husk at følge med på hjemmesiden, der er nye billeder hver dag.
Og Lene er bleven helt tosset med at sende live på facebook.


18-10-2016

Dagbog for 6. Juli Gardens tur til Prag - 18 oktober 2016

I dag er det Annes (W) fødselsdag, hurra, hurra, hurra, og sikke en dag det har været.

Den startede med, at vi mere eller mindre vellykket kom igennem morgenmaden i to hold. Efter det var der et par timers fritid, hvorefter vi skulle møde i uniform nede i hotellets lobby. Vi fik stillet op, og afsted det gik.

Det var en meget ny fornemmelse for alle, at gå i den her kæmpestore by. For det første skulle vi gå på fortovet, grundet den tætte, lettere sindssyge, trafik. For det andet er kantstenene MEGET højere end derhjemme, og derfor super nemme at snuble over. For det tredje, og det var måske det bedste, var der rigtig mange at spille for, når vi kom gående ned gennem flokken af turister og gademusikanter, man følte sig faktisk næsten som en tjekkisk turistattraktion.

Da vi nåede ned til den båd, som arrangementet foregik på, startede vi med at sætte os i restauranten ombord, og spiste en meget lækker buffet, der bestod af lidt af hvert, der var i hvert fald noget for enhver smag. Imens vi spiste fortalte vores guide om de bygninger som vi sejlede forbi. Efter maden gik vi ovenpå til en slags overdækket terrasse, hvor vi stillede os op med instrumenter, og spillede for dem der gik inde på bredden, dem der var på de skibe vi passerede, og de mennesker der var på de mange broer der går over floden Moldau.

Da vi gik tilbage, med et par stop på vejen for at få taget billeder, var vi alle godt gennemkørte, og trængte bare til at komme tilbage til hotellet, så vi kunne klæde om til vores eget tøj. Bagefter var der fritid, hvor der bl.a. var nogen der tog afsted til en elektronikbutik.

Til aftensmad havde vi fået lov til at hygge os inde i restauranten indtil klokken 9. Tiden gik hurtigt, som den jo altid gør med sodavand, kortspil og godt selskab.

Alt i alt endnu en dejlig dag i en dejlig by. Nu må vi se hvad resten af denne tur har at byde på.

Emma T.


17-10-2016

Dagbog for 6. Juli Gardens tur til Prag - 17 oktober 2016

Dagen startede med en god omgang morgenmad. Sonja havde sendt alle i bad, så vi alle kunne være friske. Efter morgenmad gjorde vi alle klar til en 4 timers byvandring, hvor vi bl.a. kom ind i den gamle del af Prag og op til kongens borg. Vi blev vist rundt af et par dansktalende guider som fortalte om Prags historie, bygninger, gader osv.

Efter den lange byvandring blev vi hentet af bussen, hvor vi kørte ud til en bus p-plads og fik os noget frokost. Frokosten stod på rugbrød med pålæg, sodavand og til slut var der noget kage. Efter frokost pakkede vi sammen, og kørte tilbage på hotellet inden vi skulle videre.

Det var meningen at vi ville have været på det gule marked, men der var en smule tvivl om de havde åbent, så i stedet gik vi op i et shoppingcenter som ligger i samme gade som hotellet. Mange fandt noget spændene mens andre ikke gjorde.

Da vi kom tilbage på hotellet havde vi igen lidt fritid inden vi skulle ned til aftensmaden, som bestod af 3 retter ligesom i går. Efter maden havde vi fritid igen, og der var en masse hygge på de forskellige værelser. De flest gik forholdsvis tidligt i seng, for mange af os var stadig ret trætte efter busturen og byvandringen.

Louise T.